Om os

Support-Team blev stiftet i 2011 for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at løse en række tidskrævende og administrative opgaver. Vi har etableret afdelinger i hele Danmark, så vi kan servicere dig i dit nærområde.

Vi er en virksomhed i kraftig vækst, og vores koncept er enkelt: Vi hjælper dig med at holde fokus på dét, der giver værdi i din virksomhed – om det er vækst, konsolidering eller noget helt tredje.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente med en dynamisk tilgang til din virksomhed. Vi har den nyeste viden på alle relevante fagområder, og vi holder os løbende opdateret på gældende regnskabslovgivning. Det sikrer dig, at din virksomhed hele tiden er på forkant med regnskab, skat og moms.

Uanset hvilket regnskabsprogram, du anvender og hvilket revisionsbureau, du bruger – så kan vi hjælpe dig. Vi sørger for regnskabet og effektive nøgletal og rapporteringer.


Vi har oplevet et stigende behov for regnskabsløsninger, der kan give virksomheder mere tid til at passe deres forretninger – Løsninger, der ligger uden for den egentlige revisionspligt.

Økonomisk administration består af en masse tidskrævende opgaver, der oftest kræver en kompetence eller beredskab, som din virksomhed måske ikke har. Det kan fjerne fokus fra der, hvor fokus egentlig burde være – selve virksomheden.

Vores opgaver er mangeartede og omfatter likviditetsstyring, bogføring, moms, lønadministration, pension, investering – ja selv kontaktadministration for din virksomhed. Vi hjælper også ved akutte situationer, ekstraordinær travlhed eller når en kernemedarbejder forsvinder. Kort sagt alle de situationer,  hvor der opstår et  behov for en ekstern ressource til at løfte funktionen, indtil en ny, permanent løsning er fundet.

Vi har skabt Support-Team alene med det formål at løse den mangfoldighed af specifikke opgaver, der er eller opstår i din virksomhed. Kompetent, hurtigt og effektivt – så du får både mere tid og en forbedret bundlinje.